Ofte stillede spørgsmål

Tager jeg imod henvisninger fra lægen?

Nej. Selvom jeg er autoriseret fysioterapeut, er jeg ikke en del af det system, der gør at jeg kan tage imod henvisninger fra lægen (der er nemlig ikke nok “ydernumre” til alle fysioterapeuter).

Til gengæld kan du komme direkte til mig, uden at skulle igennem lægen først og jeg kan tilbyde en langt mere dybdegående behandling end den du møder i sundhedsvæsenet.

Dækker forsikringen behandling hos mig?

Det er forskelligt fra forsikring til forsikring. Nogle dækker en del af behandlingen, andre dækker det hele. Nogle dækker kropsterapi, andre fysioterapi. 

Er jeg en del af Sygeforsikringen “danmark”?

Ja, men Sygeforsikringen “danmark” dækker som udgangspunkt kun en mindre del af beløbet.

Skal jeg have noget særligt tøj på?

Det bedste er hvis du har tøj på, som du kan bevæge dig i og hvor jeg kan se dine bevægelse. 

Skal jeg have et lagen med?

Nej, vi har rigeligt med rene lagener i klinikken.

Skal jeg være afklædt under behandlingen?

Det vigtigste for mig under en behandling er, at du føler dig tryg. Hvis du foretrækker at beholde tøjet på, er det fint. Som udgangspunkt ligger du i undertøj med et tæppe over dig. BH er valgfrit.

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapeut er ikke en beskyttet titel, så i princippet kan alle kalde sig kropsterapeut.

Overordnet er kropsterapi en måde at skabe forbindelse mellem krop og sind og blive bedre til at mærke sig selv. Dette kan give plads til at bearbejde følelser og traumer, som har været undertrykt og derigennem skabe en forløsning.

Der er flere forskellige kropsterapeutiske skoler som har meget tilfælles, fx Totum, Body SDS, Manuvision, mm.

Det er meget begrænset, hvad man lærer om kroppens anatomi, fysiologi og nervesystem på en kropsterapeutuddannelse, derfor er der en risiko for fejlbehandling i standard kropsterapi. 

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi er en beskyttet titel, hvor man skal gennemføre en professionsbachelor og modtage autorisation fra staten for at kalde sig fysioterapeut.

Fysioterapi lægger vægt på forståelsen af kroppens anatomi og fysiologi og moderne smertevidenskab.

Fysioterapi er typisk bedst til genoptræning efter skader og operationer og mere begrænset ift. at arbejde med forbindelse mellem krop og sind. Fys-uddannelsen har givet mig en god grundforståelse, men den er sjældent nok til at give mine klienter en komplet behandling.

Hvordan arbejder man med nervesystemet?

I virkeligheden er al behandling og træning måder at arbejde med nervesystem – uden nødvendigvis at være fra et informeret grundlag.

Hjernen og nervesystemet styrer ALT i kroppen – også dine smerter, stresshormoner og mærkelige symptomer –  så det er essentielt at forstå hvordan man arbejder med det.

Der er mange der giver tips og råd til at arbejde med nervesystemet uden at forstå det allervigtigste – at det ALTID skal tilpasses dit nervesystem.

Du kan ikke forvente at en særlig teknik du ser på instagram er gavnlig for dig – den kan enda gøre dig værre. Derfor lægger jeg stor vægt på at forstå netop dit nervesystem så jeg kan give de rette input.

Gør kropsterapi ondt?

Takket være min forståelse af nervesystemet, er det ikke nødvendigt med hårde og smertefulde behandlinger. Jeg har hørt fra mange klienter at der før har været til kropsterapi, at det var lidt for voldsomt for dem, og at de er glade for at jeg har blidere tilgang.

Kan kropsterapi kombineres med psykolog/psykoterapi?

Ja. Jeg har haft mange klienter der har været glade for at kombinere deres psykologforløb med mine behandlinger, fordi de får noget hos mig som de ikke får hos psykologen.